Test for Erhvervslivet

ICS
 

ICS - Importkontrolsystem

Formålet med importkontrolsystemet (ICS) er at tilvejebringe grundlaget for importkontrol af varer, der ankommer fra tredjelande til EU for at hindre indførsel af varer, der udgør en trussel mod EU's sikkerhed, folkesundhed, miljø eller forbrugere. Derfor er det nødvendigt, at der inden ankomst sker underretning af indgangstoldstedet om alle varer i transportmidler, der ankommer til EU. Underretning af indgangstoldstedet sker ved indgivelse af en summarisk indgangsangivelse (ENS) til importkontrolsystemet (ICS), før varerne føres ind i EU.

 

Hvordan kommer du i gang med ICS ?

Du åbner menupunktet ICS, herunder vælger du "Summarisk indgangsangivelse". Nu har du muligheden for at oprette en ENS, ved at trykke på knappen "Opret ENS". Når du opretter ENS'en er der en række hjælpefunktioner, som muligvis vil gøre det nemmere for dig, at lave en angivelse.

Ovenover hvert felt, er der et ?. Hvis du klikker derpå, får du en forklaring på, hvilke informationer vi forventer at få oplyst i dette felt. Endvidere kan du lade din mus køre henover indtastningsfeltet, (mouseover) hvorved der er mulighed for yderligere information.
De felter, der i angivelsen er markeret med *, er obligatoriske, dvs. de skal udfyldes for at angivelsen kan være gyldig og få et MRN (Movement Reference Number).

Hvis du opretter en angivelse, indsender den, og den ikke bliver accepteret af SKAT, dvs. den ikke får et MRN. Så er arbejdet spildt, da systemet ikke lagrer de oplysninger, du har givet i den pågældende angivelse.
Derfor er det en rigtig god ide at benytte sig af funktionen, "Gem Lokalt". På den måde gemmer du din angivelse lokalt på den PC, du arbejder på. Systemet tilbyder også funktionen "Hent Lokalt", her kan du til enhver tid finde den angivelse, du har gemt på din PC, i hvert fald indtil den bliver accepteret af SKAT og tildeles et MRN.

ICS byder også på en søgefunktion. Her kan du søge efter de angivelser, du har oprettet, enten ud fra MRN, en tidsbegrænset periode eller man kan lave en avanceret søgning, ved at klikke på "Flere søgekriterier".

 
  Summarisk indgangsangivelse
 
  Omdirigeringsanmodning
 

FAQ ?

Hvad er LRN ?
Lokalt referencenummer. Det lokale referencenummer er på op til 22 alfanumeriske karakterer. Det er et unikt nummer, som virksomheden selv danner. Samme nummer må ikke bruges 2 gange. Nummeret bruges til at identificere angivelsen ved filoverførsel, og er som sådan ikke nødvendig ved on-line løsningen - men da feltet skal være til stede ved kommunikation med andre EU-lande, skal feltet indtil videre udfyldes. ICS-projektet vil forsøge at finde en løsning med en automatisk nummerering. Indtil en løsning er på plads, må virksomheden selv danne en nummerrække eller f.eks. udfylde LRN med dato og tidspunkt, der i sig selv vil være unikt.

Kan nogle af hoved- og varepostoplysningerne udelades ?
Hvis alle hovedoplysninger gælder for alle vareposter, indtastes oplysningerne på hovedniveau, og må ikke indsættes på varepostniveau. Hvis nogle oplysninger er forskellige på de enkelte vareposter - skal de indsættes på varepostniveau og ikke på hovedoplysninger.
Det gælder: Afsender, modtager, lastningssted, losningssted, betalingsmåde og forsendelsens enhedsreference nummer (UCRN).

Hvilke toldstedskoder kan benyttes ved ankomst til Danmark ?
Hvis Danmark er første eller efterfølgende indgangstoldsted anvendes altid toldstedskoden DK007900.

Skal feltet "Det grænseoverskridende aktive transportmiddels nationalitet (21/1)" altid angives ? Nej ! Det må ikke udfyldes for transportmåde 1, 4 og 8.

 
 
 

Navigation

ICS

Funktionsområde

Større skrift